Vælg det vigtigste nu

… for dine børns barndom er en enkelt billet

Vi lever i en tid, hvor der er store krav til os både på arbejdsmarkedet og i vores rolle som mor. Vi løber derfor hurtigere og hurtigere rundt i hverdagens hamsterhjul af bleer, arbejdsopgaver, indkøb, rengøring, venner, familie, kæreste tid, sport, kost, mails, sms’er, egne forventninger osv. for at nå alt.

Ofte uden at spørge os selv, om vi løber den rigtige vej.
Om al vores slid og prioriteringer i sidste ende giver os det, som vi drømmer om. Måske er du ikke helt bevidst om,
HVAD du faktisk drømmer om. Imens sniger frustrationerne og diffuse billeder af en helt anden hverdag sig ind på dig.

Når du ’bare løber’. Når du lytter mere til, hvad du tror, du BØR gøre, end til hvad du ØNSKER at gøre, er der stor risiko for, at du kæmper med:

  • dårlig samvittighed
  • stress
  • perfektionist monsteret
  • at sige til og fra
  • indre uro
  • en følelse af aldrig helt at slå til noget sted

Det efterlader et enormt pres på vores skuldre og dårlig samvittighed, når vi ikke evner den sunde balance mellem arbejde og børn.

Når vi ønsker mere nærvær med børnene, men der hele tiden liiiige kommer noget i vejen. Når vi kender de gode
råd, men alligevel ikke efterlever dem. Netop dette er et kæmpe skamfuldt smertepunkt for mange af os kvinder. Alt vi ikke evner at være den super mor, kvinde, elsker, ven og kollega, som vi forventer af os selv. Og som vi måske føler omgivelserne forventer af os.

Når det hele bliver for meget, drømmer du dig et andet sted hen. Hvor græsset er grønnere, børnene nemmere, arbejdet fylder mindre og der er grin og glade dage. Når du drømmer dig et andet sted hen, er det et wakeup call. Et call der fortæller dig, at du IKKE lever dit liv, som du faktisk ønsker, det skal leves. Du er ikke i integritet med dig selv og derfor gør livet ondt.

Dit ydre liv afspejler dine indre engagementer
Den barske sandhed er, at du har lige præcis det i dit liv, som du er dedikeret til i dit indre. Alle beslutninger, som du træffer, afspejler nemlig dine vigtigste værdier. Fx hvis du siger, at dine børn er det vigtigste, men du altid arbejder over og laver andre aftaler. Så er den barske sandhed, at din indre ubevidste prioritering med stor sandsynlighed er arbejdet over børnene. Av…

Kunne du godt tænke dig:

  • at finde DIN gode balance mellem arbejde og privatliv
  • at være bevidst om, hvilke værdier du ønsker at give dit barn i livet
  • at få prioriteret de vigtigste ting i livet for dig – og kunne sige klart til og fra ift det
  • at kunne bede om hjælp
  • at kunne mærke hvilket hverdagsliv, du faktisk drømmer om

Så gør det!
Og lad mig støtte dig gennem en afklaring af dine livsværdier, som er målrettet dig og din situation.

Værdiafklaringen er som at koge en fond af livet. Du får kogt alt det irrelevante fra og står tilbage med essensen. DuPainted by Outi Harma ser oprigtigt og tydeligt, hvad der er det vigtigste for dig at prioritere i DIT liv.

Dine inderste værdier, som er uvurderlige. For de er dit hjertets kompas. De støtter dig i at leve det liv, som er meningsfyldt for dig. Dine inderst værdier hjælper dig til at navigerer med hjertet i en turbulent hverdag. Så du lever dit liv i overensstemmelse med, hvem du er, og hvad du virkelig ønsker.

Du har kun en billet til dine børns barndom
… der er ingen ommer.

Derfor er det vigtigt, at du stopper op og lytter til din indre intuition om, hvordan du ønsker at leve dit liv. Så du får et liv og dine børn en barndom, som du kan kigge tilbage på med stolthed og ro i sjælen.

Kontakt mig og lad os tage en uformel samtale, så du kan mærke, hvilken styrke en værdiafklaring har for dig i dit livs prioriteringer.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Pris for en værdiafklaring
Pris 1.300 kr.

Varighed 2½ time.
Samtalen foregår i et roligt tempo, så du har tid og ro til de dybe refleksioner, som vil opstå undervejs. Jeg skriver det væsentligste ned og mailer dine livsværdi refleksioner til dig efter sessionen.

Du skal være indstillet på, at du er lidt udmattet bagefter. Hvis du har mulighed for det, anbefaler jeg ro og lidt alene tid lige efter sessionen, så du får plads til eftertanke.