Om Lizette

Hvordan kan jeg give mit barn et bedre selvværd, end jeg selv har?
Lizette Westh, bevidst modeskab

Det spørgsmål stillede jeg mig selv med min lille nybagte baby i armene, og det blev skelsættende for mit liv.

I dag hjælper jeg ikke bare mødre med at styrke deres børns selvværd, men i den grad også deres eget.

For svaret er faktisk enkelt.
Ingen kan give deres barn et højere selvværd, end de selv har.

Hvorfor?

Fordi vores børn spejler dem, vi er.

Uanset hvor kærlige vores intentioner er, hvor mange opdragelsesbøger vi har læst og hvor dygtig vi er til at sige det pædagogisk rigtige, så trænger vores eget dårlige selvværd og ubearbejdede følelseslandskab igennem. Trust me, been there.

Vi ender med at skælde ud, irettesætte, straffe, kommandere, råbe eller manipulere, selvom det slet ikke er det, vi ønsker. Men ’noget’ tager over i os. Og det kaster skygger ind i relationen til vores børn. Det kan de godt mærke. Faktisk rigtig godt mærke.

Men vi kan sagtens styrke vores børns selvværd, hvis vi selv er indsigtsfulde, autentiske og selvkærlige. Endelig ikke at forveksle med perfekte, som faktisk er det stikmodsatte.

Det gør i sandheden forældreskabet til det mest udfordrende job, vi har. Men også det mest berigende job.

For vi er ikke blot stillet over for at fostre et andet menneske, vi er også stillet overfor muligheden for kærligt at genfostre dele af os selv.

Det er her, jeg kan gøre en forskel. Jeg guider mødre til bevidst og helhjertet forældreskab ved at vise dig vej, hjem til dig selv.

 




Der findes mange måder at være en god forælder på, men der findes kun en vej…

Nemlig gennem din autencitet – dit hjerte.
Det er herfra, at dine børn virkelig kan mærke din ubetingede kærlighed og støtte – også når stormen raser.

Den vej finder du ikke gennem en selvudviklings bog eller 5 hurtige gode råd.
Den finder du ved at stikke hænderne ned i din egen indre bolledej og finde ud af, hvad dælen der udspiler sig i dig ift. dine børn – også på det ubevidste plan. 

Skyggearbejdet, som jeg tager udgangspunkt i, er ganske enkelt unikt til at skære dybt og præcist ind til sagens kerne. Du lærer at forholde dig til og acceptere alle sider af dig, hvilket er rene vitaminer ind på din selvkærligheds konto.
Du får frigivet energi og overskud til at være dig. Til at være mor. Og til at håndtere hverdagsudfordringerne med dine børn med en helt anden indsigt og ro.

Jeg guider dig til:

  • Større selvværd – både for du og dit barn
  • Selvindsigt og bevidsthed
  • En forståelse af dit eget skyggelandskab og ophav
  • En dybere forståelse af de usynlige mekanismer mellem dig og dit barn
  • Bedre at kunne bevare roen i tilspidsede situationer
  • Lettere ved at kunne se og rumme dit barn som det er
  • Nemmere at kunne sætte tydelige grænser med et varmt hjerte

Min egen rejse

– og hvorfor mit hjerte banker for at gøre gode mødre endnu bedre

Jeg husker tydeligt den dag, hvor jeg gav det mest betydningsfulde løfte, jeg til dato har givet. Et løfte, som jeg gav med hele mit hjerte uden at vide HVOR svært, det ville blive at holde. Og uden at vide hvor meget det ville ændre i mig og mit liv. Et løfte, som også er årsagen til, at jeg i dag brænder for at støtte kvinder i at være selvbevidste mødre.

Året var 2007 og løftet var til mit første barn. Jeg stod med ham i solen foran vores terrassedør. Han var to dage gammel og havde lidt gulsot. Hans lille krop lå tæt ind til min og hans tykke kind hvilede på min skulder. Den sødeste snorken kildede min øregang og fyldte mig med en berusende lykke. Champagnemor med kærligheden boblende i hver eneste celle af min krop. Denne lille fine skabning var min.

Med den tanke kom også angsten. Angsten for, om jeg kunne leve op til det ansvar, det er at hjælpe ham gennem barndommen og ungdommen. Angsten for, om jeg ville kunne fortælle og vise ham tingene på den gode måde. Billeder fra min egen barndom fløj forbi – glade, triste, smertefulde, skamfulde – alle sloges de om min opmærksomhed. Jeg gjorde mig smertelig bevidst om, at det var langt fra alt, jeg ønskede at tage med mig videre ind i hans barndom.

Og så kom løftet: Jeg vil aldrig gøre dig ondt!

Med det løfte startede min indre smertefulde og sårbar rejse, hvor jeg var nødt til at se på mig selv og min fortid med nådesløse øjne, hvis jeg skulle give mine børn den barndom, som jeg ønskede.

Jeg prøvede meget. Læste meget. Men det blev Debbie Fords skyggearbejde, som jeg oplevede, var skelsættende. Som relativt hurtigt kunne tage mig virkelig dybt og skabe befriende transformationer i mit liv og sind. Det gav mig en selvindsigt og frihed til at være forælder med hjertet. Ja til at turde være mere mig.

Jeg ved dybt i mit hjerte, at min rejse ikke er unik. Den er blot et eksempel på, at alle børn åbner deres forældres hjerter og peger på deres ubalancer, skygger og gamle sår, som med fordel kan heles. Men hvor meget vi forældre åbner hjertet og heler sårene er op til os. Det afhænger af, hvor meget vi tør lytte, give slip og se på os selv med ærlige øjne.

Det er i dag mit passionerede livsmål at støtte kvinder på denne rejse ind i bevidst forældreskab og selvkærlighed. Det gør jeg som skyggecoach, hvor jeg guider dig til at forstå og favne hele dit indre følelseslandskab.

Du kommer til at hvile i dig selv og din morrolle på en helt ny måde, hvilket smitter positivt af på dine børns trivsel. Ved at arbejde med dig selv, skaber du en harmonisk familie, hvor der er plads til jer alle sammen, præcis som i er hver især.

Jeg vil elske, at vores veje krydses og guide dig til at være en bevidst og helhjertet forælder.

Kærlig hilsenLizette Westh
Lizette
– Skyggecoach og guide i Bevidst Moderskab

 

 


Det mere formelle om Lizette

Lizette Westh, bevidst moderskab

Født i 1978 på Fyn.

Jeg har altid interesseret mig for den menneskelige psyke samt relationen mellem os mennesker og måden vi omgås hinanden – i følelser, handlinger og ord.

Derfor blev jeg i 2006 kandidat i kommunikation og Virksomhedsstudier ved Roskilde Universitet. Herefter arbejdede jeg som kommunikationsansvarlig i en mellemstor virksomhed. Jeg elskede at arbejde med kommunikation mellem de enkelte mennesker, men savnede alligevel ’noget’ uden helt at være mig det bevidst.

Efter nogle år tog livet en drejning. Jeg fik børn, hvilket var fantastisk og skønt. Men det åbnede også hidtil lukkede døre og drømme om at leve et helt andet liv. Dette betød, at jeg valgte at opsige mit job og prioriterede mine børn, ved at gå hjemme med dem i deres første år.

Siden har jeg lyttet til min indre længsel og uddannet mig i bevidstgørelse af sindet.

 



Vil du gerne begynde din rejse ind i bevidst forældreskab allerede nu?

Få 3 kærlige råd til de første skridt – OG en dybere forståelse af dig selv og dit forhold til dit barn med min miniguide til mødre.


OBS

* Når du får miniguiden, tilmelder du dig samtidig mit ‘Inspirationsbrev til mødre’.
Her deler jeg jævnligt viden om bevidst moderskab og om vores ubevidste skygger i relationen til vores børn. Du får også gode råd til, hvordan du kan håndtere de svære situationer med dine børn på en mere rolig og rummelig måde.

Skulle du erfare, at inspirationbrevet ikke noget for dig, kan du meget nemt afmelde dig igen med et enkelt klik. Tilmeld dig trygt <3